Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ekstremt chok: Bombetrussel mod Harry Maguire

Af Emil Plovgaard
21.04.2022 Kl. 14:04
Politiet er i øjeblikket i gang med at undersøge United-spillerens hjem.

Til hverdag oplever Manchester United-spillere og Premier League-spillere i almindelighed at få dødstrusler via sociale medier efter dårlige præstationer.

Men nu kan flere medier, herunder The Athletic og Sky Sports rapportere, at Harry Maguire har modtaget en bombetrussel.

Oplysningen er blevet bekræftet af Maguires talsperson.

Truslen er indløbet via e-mail, og her har Harry Maguire fået den grusomme advarsel, at en bombe vil blive plantet nær hans hjem i Cheshire nær Manchester, hvor han bor sammen med sin hustru og sine to døtre.

Derfor er politiet i øjeblikket i gang med at undersøge United-anførerens hjem.

– Han har anmeldt truslen til politiet, som nu tager sig af det. Familiens sikkerhed og dem omkring ham er naturligvis Harrys førsteprioritet, siger talspersonen.

– Han fortsætter forberedelserne til weekendens kamp sædvanen tro, og vi vil ikke kommentere yderligere på sagen for nuværende.

Maguire har været genstand for en række kritik på grund af sine præstationer på det seneste.

Manchester United tabte tidligere på ugen 0-4 til Liverpool, og det er muligvis det ydmygende nederlag til ærkerivalerne, der er årsag til bombetruslen.

Familien og Harry Maguire skulle efter sigende være i stort chok over bombetruslen.

Annonce