Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ekstraudgiften er væk: Barcelona kan nu spare 835 mio. på at signe Mané eller Salah

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
24.11.2020 Kl. 15:13
Daily Mirror skriver, at den klausul, der beskyttede Liverpool mod interesse fra FC Barcelona, er væk.

Liverpool var ekstraordinært smarte, da de solgte Philippe Coutinho til FC Barcelona midtvejs i 2017/18-sæsonen. Først og fremmest solgte man brasilianeren for en sum, som stadig kan nå at stige til i alt £142 millioner, men samtidigt sørgede The Reds for, at det catalanske storhold ikke ville kunne snuppe flere af klubbens stjerner.

I salget af Coutinho indgik nemlig en klausul, som betød, at skulle FC Barcelona signe en anden Liverpool-spiller, skulle catalanerne betale en ekstraudgift på £100 millioner. Indvilligede Liverpool eksempelvis i at sælge Sadio Mané til £100 millioner, ville Barcelona være forpligtet til at betale sammenlagt £200 millioner.

Men den klausul er nu udløbet, skriver Daily Mirror. Ifølge mediet var "anti-Barcelona"-klausulen aktiv mellem 2017/18-sæsonen og frem til afslutningen af sidste sæson. At den er væk kan potentielt betyde, at FC Barcelona nu atter kan kigge glubskt på Liverpools stjerner.

Der er dog intet, der forhindrer The Reds i fortsat at kræve enorme beløb for spillere som eksempelvis Mohamed Salah, Sadio Mané eller Roberto Firmino, som sikkert alle kunne være af interesse for det spanske storhold.

 

 

Annonce