Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Eksperter hylder træner: - Taktisk er han genial

Af Rasmus Leth
22.11.2021 Kl. 10:04
Der var store roser til overs for særligt én træner, da eksperterne på Sky Sports snakkede i studiet efter rundens sidste Premier League-kamp.
Robbie Keane, Micah Richards og Jamie Redknapp var alle begejstrede for Tottenham-træneren, Antonio Conte, efter holdets 2-1-sejr over Leeds.
I studiet på Sky Sports udtalte Keane efter kampen. 
 
– I første halvleg var de langt væk fra tempoet. Den energi viste de i anden halvleg i forhold til første halvleg. 
 
– Det er derfor, han har vundet fem mesterskaber i de sidste syv år. Han er helt klar en topchef. Taktisk er han genial. 
 
I slutningen af kampen mod Leeds stod Conte og opildnede publikum, og da kampen var fløjtet forbi, var stemningen euforisk. Noget, som Richards bed mærke i. 
 
– Når du ser en træner, der gejler dig op, det er det, du har brug for. Under Nuno så vi det ikke.
 
Redknapp tilføjede.
 
– Conte ændrede Chelseas mentalitet, han skubbede dem over stregen.
 
– Fansene og spillerne er nødt til at købe ind i de. Hvis de investerer i januar, er fjerdepladsen på højkant. 
 
London-holdet var bagud efter første halvleg, og de havde ikke været i nærheden af at score, men efter pausen var både Pierre-Emile Højberg og Sergio Reguilón på pletten, og Tottenham var både mere kontrollerende og energiske. 
Contes første Premier League-sejr var en realitet. 
Annonce