Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ekspert tordner mod United-profiler: Det her er ikke FIFA

Af Daniel Sichlau
24.09.2021 Kl. 06:21
Nogle gange er det simple vejen til succes, mener ekspert Paul Ince, der ikke har meget til overs for især to United-profiler og deres driblelyst.

De fleste af os kender til frustrationen når en af de store profiler endnu engang dribler ind i et boldtab eller mislykkes med deres forehavende.

'Gør nu det simple' lyder det ofte fra medfans på lægterne eller pubben. Netop dén frustration sidder tidligere spiller og nu ekspert Paul Ince med, når han ser på flere United-profiler.

Det fortæller han til United Stand.

– Jeg forstår at Sancho stadig lærer, han er stadig ung, men det her er ikke FIFA. Det handler ikke om at drible og drible og forsøgte at snyde to, tre eller fire spillere med små flicks og den slags.

– Det er selvfølgelig fedt når det lykkes, men typer som Sancho og Lingard, alle de tricks. Bare spil ordentlig fodbold.

Paul Ince er tydeligt frustreret og mindes da også tidligere United-profiler, der valgte den simple vej og lykkedes.

– (…) Hvis du ser spillere som Giggs. De får bolden og afleverer den, spiller et-to og går ind i en en-mod-en-dueller. Vi (Manchester United, red.) ønsker at løbe med bolden, lave små tricks og bruge hælen.

– Det er hvad jeg så Martial. Jeg så det til tider med Lingard og med Sancho, og det er der at de er nødt til at lære, at det hele ikke handler om at drible. Nogle gange kan du aflevere dig forbi spillere og få dig selv i boksen.

Annonce