Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ekspert sammenligner Eriksen med Real Madrid-stjerne

Af Emil Plovgaard
16.04.2022 Kl. 18:00
Per Frimann sammenligner Christian Eriksen med Real Madrids Luka Modric. Se, hør og læs hvorfor her.

Christian Eriksen har blomstret, siden han på januars sidste dag skrev under med Brentford.

The Bees har kæmpet sig langt væk fra nedrykning, og lørdag blev det til endnu en sejr, da man vandt knebent med 3-2 mod nedrykningskandidaterne fra Watford.

Per Frimann sammenligner Christian Eriksen med Real Madrids Luka Modric, og det er især danskerens tekniske kvaliteter, der er lig kroatens.

– Han sparker lige godt med både venstre og højre ben. Lige præcist, lige hårdt. Det er altså unikt. Det er som Modric i Madrid. Han går ikke i panik, når han kommer under pres. Han har den sikre fod i forhold til at turde at tage bolden med sig.
 
– Først og fremmest synes jeg, at han er med til at bestemme tempoet. Den slags fodboldspillere har de ikke haft før i Brentford, det er nyt, siger Per Frimann i TV3-studiet.

Christian Eriksens kontrakt med Brentford løber sæsonen ud, og hvad der herefter skal ske, er endnu uvist.

Du kan se videoen, hvor du kan høre Frimanns begrundelser, øverst i artiklen.

Annonce