Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ekspert er klar i mælet: 'Arteta sælger jo fuldstændig Xhaka'

Af Emil Eire Frerk Olsen
30.04.2021 Kl. 16:24
Den tidligere Arsenal forsvarer Martin Keown var ikke imponeret over Arsenal boss Mikel Artetas beslutninger imod Villareal.

The Gunners tabte torsdag 2-1 til Villareal i første opgør af Europa League semifinalerne.

Artetas tropper spillede langt fra op til deres bedste, hvilket måske kan forsvares og begrundes med holdets udvidede skadesliste, men hører man eksperter, så var Arteta også selv skyld i underpræstationen.

Granit Xhaka var en af de spillere, der vanen tro måtte lægge navn til kritik for sin optræden, men eksperter så som den tidligere Arsenal forsvarer Martin Keown, sender i stedet kritikken tilbage i hovedet på Arteta.

I BT Sport studiet revsede han spanieren for, ifølge ham selv, at 'sælge' schweizeren ved at begå en taktisk fejl:

– Gør det nu simpelt, man er simpelthen nødt til at have en specialiseret venstre back på dette niveau. Med Xhaka dér vil det altid gå hen at blive et problem, ligesom det var imod Everton, indledte Keown efter Villareal kampen.

– Det handler om trænerens beslutninger, det har i øvrigt intet at gøre med Xhaka selv. Jeg mener generelt, at han er den mest forbedrede Arsenal spiller.

– Han havde dog stadig en svær kamp imod Villareal, men han bliver jo også fuldstændig solgt ved at skulle dække en venstre back, revser eksperten.

Hertil tilføjede Keown, at man i stedet kunne have valgt Bukayo Saka til at dække positionen, og det er måske heller ikke helt nogen dum ide.

Ser man på en spiller som Xhaka, så er hans kvaliteter jo netop at orkestrere og læse spillet på midten, mens hans svagheder ligger i hans fart og eksplosivitet.

Sidstnævnte kvaliteter er samtidig essentielle evner som back spiller, hvilket burde favorere Saka til denne position – både fordi han er hurtig, men også fordi han tidligere har dækket backen.

Annonce