Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ekspert: Derfor skal Tottenham ikke hente Bale

Af Anton Røjmer Dalsgaard
28.01.2020 Kl. 19:56
Eksperten Shaka Hislop mener, at Tottenham ikke bør hente Gareth Bale.

I går kunne vi her på siden berette, at Tottenham igen var sat i forbindelse med Gareth Bale. 

Det siges, at man arbejder 'døgnet rundt' på en aftale, der skulle bringe waliseren tilbage til London. 

Det er dog ikke alle, der er imponeret af den noget feterede superstjerne, og en af de knapt så imponerede er eksperten Shaka Hislop. 

Hislop, der i et interview med ESPN sammenligner situation med Sanchez i United og Özil i Arsenal, udtalte følgende: 

– Jeg føler stadig, at hvis man vil hente Bale ud fra Real Madrid, bliver det kompliceret. Det er ikke kun pengene, udtalte eksperten. 

– Hans alder taget i betragtning, det faktum, at han er fyldt 30, ville det være forkert at give ham den slags penge, der bliver talt om. 

Situationen med Bale er ifølge flere medier, at han tjener £650.000 ugen, hvilket er noget, Tottenham ikke ville kunne tilbyde. 

Samtidig er Hislops vurdering, at Bale ikke længere er den stjerne, han har været, og at han ikke vil slå til på samme måde, som han gjorde for Tottenham i sin tid. 

Annonce