Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ekspert: Derfor er Salah dalet i niveau for Liverpool

Af Emil Plovgaard
16.04.2022 Kl. 10:07
Mohamed Salah har oplevet et formdyk på det seneste.

Mohamed Salah har oplevet et formdyk på det seneste.

Liverpool-angriberen plejer ellers at score på alt, men sådan har det ikke været i 2022. Salah, der scorede 11 gange i sine første ni optrædener i indeværende sæson, står således blot noteret for et enkelt i de seneste otte kampe.

Ifølge Jürgen Klopp skyldes det, at han har haft en af de mest intense perioder i hele sin karriere.

Men ifølge Noel Whelan, der blandt andet har spillet for Leeds, er der også andre underliggende årsager.

– Han har tabt den målscorer-form, som vi så indledningsvist i sæsonen, siger Whelan til Football Insider.

– Jeg mener, at den dårlige form begyndte, da han tog til Africa Cup of Nations, og den skuffelse, der fulgte med, lige såvel som skuffelsen ved ikke at kvalificere sig til VM med Egypten.

– Alle disse ting kan spille en rolle og have en indflydelse på spillet. Han mangler selvtillid. Men han er stadig en spiller, der kan dukke op og ændre kampen for Liverpool.

På trods af den fattige stime for tiden, indtager Salah stadig førstepladsen på topscorerlisten. 

20 mål er det blevet til i denne Premier League-sæson, så helt skidt er det ikke for Salah. Nærmeste forfølger er Heung-min Son fra Tottenham med 17 fuldtræffere.

Annonce