Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ekspert: Denne City-spiller kan stadig vinde Årets Spiller

Af Rasmus Bendrup
27.06.2020 Kl. 19:55
Ifølge Gary Lineker er det kun Kevin De Bruyne fra andre hold end Liverpool, der kan komme i betragtning til prisen som Årets Spiller.

Liverpool er allerede officielt sikret Premier League-titlen med syv kampe tilbage i sæsonen, hvorfor klubbens spillere høster roser fra omverdenen.

Det betyder også, at der er flere af holdets profiler, der er i spil til prisen som 'Årets Spiller', men det behøver faktisk ikke nødvendigvis være en Liverpool-spiller, der render med prisen.

Det siger Gary Lineker, som også nævner Kevin De Bruyne som en oplagt kandidat.

– I slutningen af hver sæson vælger man to eller tre spillere fra hvert hold, men hvor skal man lige starte ved Liverpool? Hvis man snakker om Årets Spiller, så er det normalt en top seks, og jeg tror kun, at det er Kevin De Bruyne (fra andre hold end Liverpool, red.), der kan være med. Resten ville være Liverpool-spillere, og man ville kunne vælge hvem som helst af dem, lyder vurderingen fra Lineker ifølge Liverpool Echo.

De Bruyne har scoret 10 mål og leveret 16 assists i denne sæson.

Annonce