Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Egyptisk landsholdsspiller vender tilbage til Huddersfield for at pleje skade

Af Morten Bruun Jørgensen
04.09.2018 Kl. 13:23
Ramadan Sobhi kommer ikke i aktion for Egypten i den kommende landskamp mod Niger. En skade sætter Huddersfield-spilleren ud af spillet.

Det kniber for Ramadan Sobhi at slå til Huddersfield, men på landsholdet er den 21-årige kantspiller fast mand.

Det bliver dog hos Huddersfield, at egypteren skal tilbringe de kommende dage.

På trods af, at Ramadan Sobhi var blevet udtaget til Egyptens landskamp mod Niger, kommer han ikke til at deltage i opgøret, da han er blevet ramt af en skade.

Ramadan Sobhi er vendt tilbage til Premier League-klubben for at blive klar oven på en mindre knæskade. Det oplyser det egyptiske fodboldforbund.

– Træneren har tilladt Ramadan Sobhi at rejse tilbage til England for at gennemføre sit genoptræningsprogram med sin klub, Huddersfield, da vi er blevet opmærksomme på detaljerne af hans skade.

Huddersfields lægestab skal nu behandle egypteren i løbet af landskampspausen.

Indtil videre har Ramadan Sobhi blot fået seks minutters spilletid for Huddersfield i denne sæson. Inden denne sæson skiftede han fra Stoke på en fri transfer.

Annonce