Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Eftertragtet sportsdirektør afviser både Tottenham og Newcastle

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
21.05.2020 Kl. 19:00
ESPN skriver, at Luis Campos har takket nej til tilbud om at blive sportsdirektør for både Tottenham og Newcastle.

I Tottenham havde han chancen for at arbejde sammen med sin gode ven José Mourinho, og i Newcastle kunne han få chancen for at forvalte et kæmpe transferbudget og et spændende nyt projekt.

Lille-sportsdirektøren Luis Campos har dog valgt at takke nej til begge tilbud, erfarer ESPN.

Campos har et ry for at have været manden, der samlede et hold AS Monaco-hold så konkurrencedygtigt, at det i 2017 brød Paris Saint-Germains monopol på den franske titel.

Det var blandt andet ham, der opdagede og bragte spillere som Kylian Mbappé, Fabinho, Tiemoue Bakayoko, Bernardo Silva og Benjamin Mendy til Ligue 1-klubben.

Det flotte arbejde han har fortsat i Lille, men i stedet for at prøve kræfter med ansvaret for transfers hos en Premier League-klub, vender Campos efter alt at dømme tilbage til Monaco nu i stedet.

Annonce