
Efter stor utilfredshed: Sponsor dropper 350 millioner-aftale
I sidste uge kunne vi berette en historie fra afrikanske medier, der meldte, at Tottenham var meget tæt på en stor sponsoraftale med South African Tourism.
En aftale ville angiveligt indbringe Tottenham i omegnen af 350 millioner kroner over en treårig periode.
Men handlen er nu gået i vasken. Det skriver BBC.
LÆS OGSÅ: Sky: Denne straf forventer Manchester City at få
Ifølge BBC har der været stor utilfredshed i Sydafrika, da meldingerne om en aftale blev lækket i medier, og derfor har det nationale turistselskab trukket sig.
Den massive utilfredshed blandt offentligheden skyldes, at man mener, at pengene kan bruges langt mere fornuftigt.
I stedet mener man, at man bør fokusere på at løse de mange problemer med strømafbrydelser, vandforsyning og den stigende arbejdsløshed.
LÆS OGSÅ: Christian Atsu-agent taler ud om skrækkelig hændelse