Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Efter Mourinho-kommentarer: Spurs er uden skadet profil mod United

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
30.09.2020 Kl. 13:17
José Mourinho forventer ikke at se Son Heung-min igen før efter den kommende landsholdspause.

Det kunne have været meget værre, men Son Heung-min kommer efter alt at dømme til at misse de kommende to kampe, medmindre José Mourinho har gang i en seriøs omgang mindgames.

Sydkoreaneren måtte lade sig udskifte i halvlegen af 1-1 kampen mod Newcastle sidste weekend, men vil formentligt være tilbage inden for to-tre uger –  eller på den anden side af den kommende landsholdspause.

– Jeg forventer at have ham tilbage efter landsholdspausen, og nu I giver mig chancen for at snakke om det, så håber jeg, at landstrænerne kigger på, hvor mange minutter mine spillere har spillet i denne uge og beskytter dem, for i denne uge har de knoklet et utroligt antal minutter, og det er meget, meget farligt, sagde Mourinho til onsdagens pressemøde før Europa League-kvalkampen mod Maccabi Haifa torsdag.

Den altafgørende kvalifikationskamp, der vil sikre Tottenham adgang til gruppespillet af dette års turnering, bliver altså uden Son, som heller ikke står til at få spilletid mod Manchester United på søndag.

 

Annonce