Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Efter kæmpe brøler: VAR-dommer skal have to store PL-kampe

Af Jeppe Augustsen
12.02.2023 Kl. 19:45
John Brooks står til at skulle have VAR-tjansen i de kommende to Premier League-kampe.

Opdatering: John Brooks er nu blevet fjernet fra de to opgør.

VAR er ofte et samtaleemne efter hver runde, og det har i den grad været tilfældet i denne weekend.

Der blev lavet to graverende fejl, som dommerforbundet PGMOL har været ude at undskylde for.

VAR-dommer, John Brooks, havde ansvaret for VAR i opgøret mellem Crystal Palace og Brighton, hvor man tegnede offside-linjen på den forkerte mand, der betød, at Brighton fik forkert annulleret et mål. 

Dommerchef Howard Webb har indkaldt alle Premier League-dommere til et krisemøde, hvor John Brooks skal stå skoleret. 

Men som det ser ud lige nu, skal John Brooks snart i aktion igen.

På Premier Leagues hjemmeside står han til at have VAR-tjansen i mandagens Merseyside-derby mellem Liverpool og Everton samt topkampen mellem Arsenal og Manchester City.

Ifølge Daily Mail kan der ske ændringer efter weekendens brøler, men det er endnu uvist, om Premier League foretager nogle ændringer.

LÆS OGSÅ: Stort slag for Tottenham: Stjerne misser resten af sæsonen

LÆS OGSÅ: Liverpool-profil misser Merseyside-derby

Annonce