Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Efter Instagram-kontrovers: - Det bør ikke ske i en fodboldklub

Af Rasmus Leth
23.04.2022 Kl. 09:42
Ralf Rangnick er ikke tilfreds med en af klubbens spillere, der har brugt Instagram til at anmode om spilletid.
Det er ikke blevet til mange Manchester United-kampe i indeværende sæson for Eric Bailly, der senest spillede en kamp for klubben i 2021. 
 
For godt et døgns tid siden lagde United nogle billeder fra træningen på Carrington på Instagram, og her foreslog en kommentar, at Bailly til weekendens kamp mod Arsenal skal starte i midterforsvaret sammen med Raphaël Varane.
 
Den kommentar valgte 28-årige Bailly at svare på med teksten 'venligst', hvilket blev efterfulgt af et grinende ansigt og en emoji, der beder en bøn. 
 
Kommentaren om Bailly og Varane kom blandt en masse kommentarer, der foreslog, at Harry Maguire skal ud af startopstillingen. 
 
Den midlertidige United-træner, Ralf Rangnick, har taget afstand til den ivorianske forsvarsspillers kommentar. 
 
– Hvis det er sandt, hvad du (journalisten, red.) har fortalt mig, bør det ikke ske i en fodboldklub, uanset hvilken liga, fortalte Rangnick på en pressekonference før kampen mod Arsenal.
 
Se eller gense Baillys kommentar nedenfor. 
 
Foto: www.instagram.com/manchesterunited
 
 
Annonce