Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Dyche frygter fyresedlen i Burnley

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
29.12.2018 Kl. 12:46
Sean Dyche ved godt, at hans job ikke er sikret, selvom han har ført Burnley til nye højder som fodboldklub.

Sean Dyche har skrevet klubhistorie med Burnley og The Clarets har klaret sig historisk godt under trænerens lederskab, men det får bestemt ikke Dyche til at føle sig sikker på sin fremtid som træner for klubben.

Sidste sæsons syvendeplads er nu blevet erstattet med en kamp om at undgå nedrykning, og efter onsdagens 5-1 nederlag til Everton kunne buhen høres fra de ellers så loyale Burnley-fans.

Dyche er ellers blandt de trænere i engelsk fodbold, som har siddet længst tid i trænersædet for sin klub,  men Dyche er om nogen bevidst om, at det hurtigt kan ændre sig.

– Min fremtid her står ikke skrevet i sten.  På et tidspunkt vil folk ønske forandring enten af gode eller dårlige årsager.  Enten smutter jeg, fordi vi har haft succes, eller også sker det, fordi successen er udeblevet, fortæller Dyche til The Independent.

Han forstår godt, hvorfor tilhængerne er frustrerede over Dyche og Burnley-mandskabet, som i øjeblikket befinder sig på attendepladsen i tabellen, men han understreger, at klubbens bestyrelse stadig har forståelse for den suppedas, som The Clarets er havnet i.

– Nogle af vores tilhængere er måske kommet til i nyere tid og har kun oplevet de succesfulde perioder, så måske har de ikke forståelse for hele billedet.  Jeg ved det ikke, men jeg har forstår fuldstændigt, hvor deres frustration stammer fra, siger Dyche.

– Men jeg tror også, at bestyrelsesformanden forstår vores udfordringer, men han ønsker selvfølgelig også, at vi vinder og ændrer vores position i tabellen, ligesom vi alle sammen ønsker. 

Annonce