Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Dyche fokuserer på defensiven efter nyt nederlag

Af Søren Nørgaard
03.11.2018 Kl. 21:20
Sean Dyche indrømmer, at Burnley er nødt til at forsvarer bedre end tilfældet har været de seneste kampe.

Burnley var den positive overraskelse i sidste sæson, hvor klubben endte højt i tabellen og deltog i Europa League tidligere på sæsonen. Samtidig havde klubben den 6. bedste defensiv i sidste sæson, hvor de kun lukkede 39 mål ind i 38 kampe.

Den defensive sikkerhed har langt fra gjort sig gældende i denne sæson, hvor klubben alene i de sidste tre kampe har indkasseret 13 mål og 25 i de første 11 Premier League-kampe. Efter lørdagens nederlag til West Ham lagde manager Sean Dyche ikke skjul på, at defensiven skal blive bedre:

– Vi ved, at vi skal forbedre vores defensive form, men også antallet af tabte bolde. Der er flere ting, vi skal arbejde med, sagde Burnley-manageren efter kampen og fortsatte:

– Det er både individuelt og som hold. Selvfølgelig kan der komme individuelle fejl, men vi skal også arbejde bedre som en enhed. Det skal vi ud og gøre på træningsbanen, så det kan blive bedre i de kommende kampe, sluttede Sean Dyche.

Annonce