Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Duksedrenge eller banditter: Her er de mest fair og beskidte PL-hold

Af Steffan Axelsen
14.05.2019 Kl. 20:11
Der er angiveligt en sammenhæng mellem at være topklub og så indkassere få kort i løbet af en Premier League-sæson.

Efter weekendens afgørelse på 2018/2019-sæsonen i Premier League er datasiden Transfermarkt.com klar med en tabel over fordelingen af samlet antal gule og røde kort.

Straks springer det i øjnene, at der må være en klar sammenhæng mellem at være tophold og så indkassere få kort fra dommerens lomme.

Liverpool er nemlig denne sæsons duksedrenge med blot 41 point (samlet scorer over gule, røde og dobbelt-gule kort).

Bagved ligger Manchester City og Chelsea med 49 point, hvilket dermed også udgør de samme tre hold fra toppen af tabellen – blot med Manchester City og Liverpool byttet rundt.

Hvad der også er værd at bemærke er imidlertid, at det må kræve hårde tacklinger, tidsudtrækninger og ukvemsord mod dommeren at ligge lige uden for Top-4 i Premier League.

Manchester United og Arsenal ligger nemlig næstsidst og fjerdesidst i tabellen med henholdsvis 87 og 79 point.

Begge klubber kan blandt andet notere sig for at være blandt de hold, der får flest dobbelt-gule kort – hvilket medfører udvisning – i løbet af sæsonen.

På sidstepladsen finder vi dog Watford, der har indkasseret kort for i alt 94 point i denne sæson.

Dermed ender Watford som denne sæsons banditter på grønsværen.

 

1) Liverpool: 41 point

2) Manchester City: 49 point

3) Chelsea: 49 point

4) West Ham: 64 point

5) Bournemouth: 65 point

6) Crystal Palace: 65 point

7) Newcastle: 67 point

8) Tottenham: 68 point

9) Cardiff: 69 point

10) Fulham: 72 point

11) Everton: 72 point

12) Huddersfield: 72 point

13) Leicester: 73 point

14) Brighton: 77 point

15) Wolves: 77 point

16) Southampton: 79 point

17) Arsenal: 79 point

18) Burnley: 80 point

19) Manchester United: 87 point

20) Watford: 94 point

Annonce