Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Droppede træning af hensyn til familien: Nu er Troy Deeney tilbage i Watford-træning

Af Søren Nørgaard
03.06.2020 Kl. 19:15
Watford-anfører Troy Deeney har haft sin første træning, siden Premier League lukkede i midten af marts grundet coronavirus.

Watford-anfører Troy Deeney var for en måneds tid siden stærk modstander af en genoptagelse af Premier League-sæsonen, da han var bekymret for sin fem måneder gamle søn, der havde vejrtrækningsproblemer. 

Efterfølgende har den rutinerede angriber dog forklaret, at han ikke var imod en genstart, men blot ville være sikker på, at træning med holdkammeraterne ikke var farligt for hans familie. Derfor var planen også at påbegynde træning med holdkammeraterne tirsdag, men her holdt sygdom ham fra træningsanlægget.

Onsdag var angriberen dog at finde blandt holdkammeraterne, da Watford havde sin planlagte træningssession. Dermed kan Troy Deeney sammen med holdkammeraterne forberede sig frem mod genoptagelsen af Premier League-sæsonen i slutningen af juni måned.

Annonce