Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Dommer begik stor fejl: Nu får han Liverpool-kamp

Af Morten Bruun Jørgensen
04.12.2023 Kl. 15:18

Simon Hooper var genstand for stor kritik søndag aften, men det får ikke nogen konsekvenser umiddelbart for dommeren. 

Han får således æren af at domme Premier League-kampen mellem Sheffield United og Liverpool onsdag aften. 

Det oplyser Daily Mail, som kan erfare, at der ikke vil blive lavet ændringer på trods af Simon Hoopers store fejl i søndagens opgør mellem Manchester City og Tottenham. 

Her gav dommeren i overtiden først en fordel til Manchester City, da Erling Haaland var blevet tacklet, men kort efter fløjtede han alligevel for frispark, selvom Haaland så ud til at have sendt holdkammeraten Jack Grealish igennem til en friløber. 

Det var en åbenlys fejl af Hooper, og det fik Manchester Citys spillere og trænerstab til at fare i flint. Faktisk endte Haaland med at få et gult kort for sine protester. 

Alligevel får det dog ingen konsekvenser for Hooper, som skal stå med fløjten i hånden onsdag aften i Sheffield. 

Ifølge ESPN er dommerorganet PGMOL faktisk også meget tilfredse med Hooper generelt set, for han nævnes som en af de dommere, der har forbedret sig mest over det seneste års tid. 

I videoen øverst i artiklen kan du se episoden, hvor Hopper fløjtede for frispark.

Lee Smith/Reuters/Ritzau Scanpix
Annonce