Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Disse fem klubber stemte imod tidlig Deadline Day i 2018

Af Anton Røjmer Dalsgaard
27.08.2019 Kl. 08:58
Det er i en afsløring af The Guardian kommet frem, hvilke klubber, der stemte imod, at transfervinduet skulle lukke før det europæiske transfervindue.

Transfervinduet i England lukker tre uger før end i resten af Europa, og det er der mildest talt delte meninger om.

Inden 2018-19-sæsonen blev der ved en afstemning mellem samtlige Premier League-klubber stemt om, hvornår transfervinduet skulle lukke.

Resultatet af afstemningen var, at transfervinduet skulle lukke tre uger før det europæiske, selvom fem klubber stemte imod.

De fem klubber var Manchester City, Manchester United, Crystal Palace, Watford og Swansea.

Dem, der stemte imod, var bange for, at man ville blive udkonkurreret af de europæiske klubber, skulle en spiller vælge at forlade klubben efter Deadline Day i England.

En af dem, der var tilhænger af en tidlig Deadline Day, var Jose Mourinho.

– Transfervinduet skal lukke så tidligt som muligt, sagde han ifølge The Guardian ved afstemningen.

Derudover var januars transfervindue et emne for Arsene Wenger, der udtalte, at dette skulle droppes helt og aldeles.

I november skal Premier League-klubberne igen til stemmeurnen for at stemme om, hvornår transfervinduet skal lukke fremover.

 

Annonce