Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Dier: Ramos lykønskede mig efter hård tackling på ham

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
17.10.2018 Kl. 08:54
Tottenham-stjernen så gult, efter han havde givet Sergio Ramos noget af sin egen medicin i Nations League-kampen mellem England og Spanien mandag.

Sergio Ramos er om noget manden, der kender en god, syngende tackling, når han ser en, så spanieren kunne ikke andet end at lykønske Eric Dier, efter Tottenham-spilleren sablede ham til jorden i mandagens kamp mellem England og Spanien.

Dier så gult, selvom den voldsomme tackling så fair ud.  Spurs-spilleren ramte bolden først, inden han fjernede Ramos' ben fra jorden, hvilket fik Real Madrid-stjernen til at banke baghovedet i jorden.

Efter kampen kunne Dier dog afsløre, at der intet ondt blod var mellem de to – tværtimod. 

– Han lykønskede mig bare efter tacklingen. Jeg så bare, at bolden var til at vinde, og jeg synes, jeg vandt den. Jeg synes ikke, der var et frispark eller et gult kort, hvis jeg skal være ærlig, sagde Dier efter 3-2 sejren til The Three Lions.

– Det er vigtigt at respektere spillere som de spanske, men selv en sund portion respekt skal vi være aggressive, et skridt foran og vise, at intet kan skræmme os. 

Diers tackling, der – selvom den ser voldsom ud –  også ser ren ud, kan du se eller gense herunder: 

 

Annonce