Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Dialogen er i gang: Liverpool vil hente erstatningen for Bruno Fernandes

Af Jeppe Augustsen
09.02.2021 Kl. 21:35
Liverpool har angiveligt taget kontakt til Sporting Lissabon og forhørt sig om Pedro Gonçalves.

Liverpool forbereder sig på et travlt transfervindue til sommer, hvor Merseyside-klubben forventes at investere stort i nye spillere.

Det forlyder nu, at Liverpool har udset sig Pedro Gonçalves fra Sporting Lissabon.

Ifølge den portugisiske avis, Record, har Klopp & Co. taget kontakt til Sporting Lissabon og forhørt sig om den 22-årige midtbanespiller.

Efter en flot sæson med Famalicão skiftede Pedro Gonçalves til den portugisiske storklub i sommer som erstatning for Bruno Fernandes, der blev solgt til Manchester United, 

Georginio Wijnaldum står til at forlade Liverpool på en fri transfer, og derfor er det meget sandsynligt, at Jürgen Klopp vil hente en ny midtbanespiller.

Pedro Gonçalves, der har en fortid i Wolverhampton, men formåede kun at spille ungdomsfodbold for Wolves, har en frikøbsklausul på £53 millioner i sin kontrakt med Sporting Lissabon.

Annonce