Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Di Maria om United-tiden: De lod mig ikke have det godt

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
11.02.2019 Kl. 12:00
Angel Di Maria takker guderne for, at han fik lov at skifte Manchester United ud med Paris Saint-Germain.

Angel Di Maria træder tirsdag ind på Old Trafford i Paris Saint-Germains farver for at møde sin gamle klub – som han bestemt ikke savner tiden hos.

Det fortæller den argentinske winger i et interview med den franske radiostation France Bleu.

– Jeg blev kun et år. Det var ikke min karrieres bedste tid, eller de lod mig i hvert fald ikke havde den bedste tid der, fortæller Di Maria.

The Red Devils havde ellers betalt Real Madrid hele £60 millioner for argentineren, som dermed blev klubbens dengang dyreste spiller. I den anledning kaldte Louis Van Gaal argentineren for verdensklasse, men foruden en stærk start i den røde trøje kom tingene aldrig til at fungere for Angel Di Maria i Manchester United.

Måske netop på grund af Louis Van Gaal og hollænderens spillestil. Det lyder til at være tilfældet for Di Maria, der priser sig lykkelig for at være havnet i Paris Saint-Germain.

 – Der var problemer med træneren dengang, men takket være Gud var jeg i stand til at skifte til PSG og være mig selv igen, siger Di Maria.  

Annonce