Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

- Dette nederlag kan ødelægge mit ry

Af Nikolai Gilkrog Mortensen
21.09.2019 Kl. 17:58
Watford tabte tidligere i dag med ydmygende 8-0 til Manchester City. Et nederlag, som Watford-træner, Quique Sanchez Flores, mener kan ødelægge ryet blandt kollegerne.

Sanchez Flores undskyldte efter kampen til Watfords fans, og indrømmede at holdets performance gør hans nye job endnu sværere.

– Vi ved, hvor hård Premier League. Da mit team og jeg takkede ja til at komme tilbage, vidste vi, at vi skulle møde Arsenal og efterfølgende Manchester City, sagde Quique Sanchez Flores efter kampen mod Manchester City, skriver Watford Observer.

På trods af et svært startprogram under den nye manager indrømmer Sanchez Flores, at dagens resultat kan have ødelæggende effekt på holdet. Spanieren har imidlertid tiltro til, at holdet er stærkt nok til at kravle op i tabellen og væk fra den nuværende bundplacering. Samtidigt vil Sanchez Flores ikke ty til old-school metoder ovenpå dagens nederlag.

– Tiden har ændret sig i forhold til for 10, 20, 30 år siden. Tidligere ville man løbe to timer i skoven ovenpå et nederlag som dette, men det er anderledes nu. Vi er nødt til at være fornuftige, da spillerne skal ud på banen og præstere igen.

– Det handler om at være klog og smart og samtidigt være positiv. Det er vores intention fremadrettet, sluttede Quique Sanchez Flores.

Annonce