Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Det lyder bekendt: Inter sætter Eriksen på salgslisten igen

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
07.06.2021 Kl. 08:33
Calciomercato skriver, at den danske playmaker er en af spillerne, som Inter kunne se sig selv sælge denne sommer.

Nicolo Barella, Marcelo Brozovic og Romelu Lukaku er blandt Inter-profilerne, der er fredede denne sommer, men det samme kan ikke siges om Christian Eriksen.

Danskeren, for hvem en januar-exit længe så sandsynlig ud, er nemlig havnet på salgslisten sammen med spillere som Achraf Hakimi, Ivan Perisic, Lautaro Martinez og Arturo Vidal. Det skriver Calciomercato denne mandag.

Eriksen havde ellers en mindre renæssance i anden halvsæson af sidste sæson, da Inter vandt sin første Scudetto i mere end et årti, men klubben er tvunget til at skære i sine udgifter – hvilket også skulle have været hovedårsagen til, at Antonio Conte valgte at stoppe som manager.

Ifølge Calciomercato skal Inter finde en måde at skære mindst 15 procent af sit lønbudgettet væk, mens klubben også skal forsøge at generere minimum €70 millioner på transfermarkedet via spillersalg. Derfor er Eriksen røget på listen over spillere, der kan være midlerne til at nå målet.

 

Annonce