Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Det forbudte skifte: Phil Jones kan skifte til Manchester Uniteds rivaler

Af Emil Plovgaard
19.06.2022 Kl. 14:15
Den 30-årige forsvarsspiller kan lave det forbudte skifte.

Phil Jones er iblandt fire spillere, som "glædeligt" vil forlade Manchester United denne sommer.

Ifølge den store spanske sportsavis MARCA, skulle Manchester Uniteds rivaler fra Leeds United være interesseret i en handel.

Foruden Leeds, er også Southampton og nyoprykkede Fulham iblandt bejlerne, skriver den spanske avis.

Jones, der kan gøre sig som midtstopper, højre back og defensiv midtbanespiller, træder snart ind i de sidste 12 måneder af sin kontrakt med klubben.

Den 30-årige forsvarsspiller har haft svært ved at komme på holdkortet i løbet af de seneste tre sæsoner, hvor det blot er blevet til seks førsteholdsoptrædener.

Primært på grund af skader, har han glippet hele 217 kampe, og han er af Rio Ferdinand blevet beskrevet som 'spild af tid'.

På Transfermarkt har Phil Jones en vurdering på sølle 2,7 millioner pund – 23 millioner kroner – så det er nok ikke alverden, en potentielt kommende køber skal af med.

Annonce