Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Desværre, Spurs: Rodgers gider ikke være Tottenham-træner

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
27.04.2021 Kl. 09:41
Eurosport skriver, at Leicester-træneren hellere vil fortsætte for The Foxes.

Enten er Brendan Rodgers på udkig efter et endnu større trænerjob, eller også er han bare rigtig godt tilfreds med stillingen som Leicester-manager. I øjeblikket er den tidligere Swansea- og Liverpool-træner i hvert fald ikke interesseret i at overtage det tomme trænersæde for Tottenham.

Det skriver Eurosport.

Der er ikke umiddelbart nogen dybere forklaring. Han er ganske enkelt ikke interesseret. En god forklaring kunne jo selvfølgelig være, at The Foxes ser ud til mere eller mindre at have sikret sig en plads i top fire og Champions League-kvalifikation efter mandagens sejr over Crystal Palace nu.

Lønnen kan han heller ikke brokke sig over på King Power Stadium. Han er allerede blandt de bedst betalte trænere i Premier League med en årlig indkomst på £10 millioner.

 

Annonce