Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Den ultimative motivation: Sir Alex kan holde holdsnak inden Liverpool-kampen

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
22.02.2019 Kl. 09:34
Ole Gunnar Solskjær overvejer at lade Sir Alex Ferguson stå for holdsnakken inden kampen mod Liverpool.

Hvis der er nogen, der kender til vigtigheden af en sejr mod de bitre rivaler fra Liverpool, så er det Sir Alex Ferguson.

Derfor kan den legendariske Manchester United-træner ende med at stå for holdsnakken inden ærkefjendeopgøret søndag, fortalte Ole Gunnar Solskjær til fredagens pressemøde.

– Han skal være meget velkommen til at snakke med spillerne, hvis han ønsker det, træneren, for vi ved, hvor meget det betød for ham at vælte Liverpool af tronen, sagde Solskjær.

Dermed har Solskjær offentligt givet Sir Alex en invitation.  Om han griber chancen, er ikke bekræftet, men uanset hvad ved nordmanden, at hans spillere er topmotiverede.

– Jeg tror, vores spillere ved, hvad det betyder for alle i Manchester United. 

Sir Alex var en mester til at manipulere modstanderne i medierne og lave mind games før de større opgør.  Men nok er han Ole Gunnar Solskjærs store træneridol, men nordmanden har ingen intentioner om at gå i krig med ord mod Jürgen Klopp.

– Nej, jeg tror ikke, at Jürgen Klopp kommer til at læse det, jeg siger i dag, og jeg kommer ikke til at læse, hvad han siger.  Det gemmer jeg til et senere tidspunkt.  

Annonce