Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Den endelige liste fundet: Disse kan købe Chelsea

Af Rasmus Leth
25.03.2022 Kl. 19:07
Listen med budgivere er kondenseret ned til fire mulige købere.
Den amerikanske bank Raine har kogt de mange budgivere ned til en endelig liste med fire kandidater, der har mulighed for at købe Chelsea. Det skriver The Athletic
 
De fire kandidater er: 
 
– Todd Boehly sammen med Hansjörg Wyss
 
– Sir Martin Broughton sammen med Sebastian Coe, Josh Harris og David Blitzer
 
– Ricketts-familien 
 
– Stephen Pagliuca
 
Pagliuca har indtil for kort til siden været en ukendt budgiver. Den 67-årige investor ejer basketballholdet Boston Celtics, hvor han også ejer majoriteten af den italienske klub Atalanta.
 
Ifølge Matt Law, der er Daily Telegraph-fodboldkorrespondent, vil Pagliuca være nødsaget til at skille sig af med de 55 procent af ejerskabet i Atalanta, hvis han skal være den kommende ejer af Chelsea. Law tror samtidig, at kampen om Chelsea-ejerskabet står mellem Boehly-konsortiet og Broughton-konsortiet. 
 
Nizaar Kinsella, der er Chelsea-korrespondent hos GOAL, skriver, at der i den kommende proces vil blive gået i helt fine detaljer med hver enkelt bud, og at det er Chelseas bestyrelse, der i sidste ende vil beslutte, hvem der fremadrettet skal eje klubben.  
 
Samtidig meldes det, at regeringen blot er involveret for at sikre, at ingen penge vil gå til den nuværende ejer, Roman Abramovich. 
 
Det forventes, at Chelsea vil blive solgt for omkring 2,5 milliarder pund, og at der vil blive fundet en endelig køber i slutningen af april. 
Annonce