Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Den billige løsning: PSG-back er i Manchester Uniteds søgelys

Af Morten Bruun Jørgensen
23.04.2019 Kl. 14:36
Manchester United overvejer angiveligt at gå efter Thomas Meunier i sommerens transfervindue.

Højre back ligner en af de positioner, som Manchester United ønsker at forstærke sig på til sommer, og her er der blevet nævnt en række spillere som emner for den engelske storklub.

Senest er det Reece James, som er blevet sat i forbindelse med De Røde Djævle, mens både Aaron Wan-Bissaka og Kieran Trippier også er emner for Premier League-klubben, der dog også har en billigere løsning i sigtekornet.

Ifølge the Independent er belgiske Thomas Meunier en spiller, som Manchester United ser som en erfaren afløser for Antonio Valencia, der forlader klubben efter denne sæson.

Den belgiske landsholdsspiller har kun et år tilbage af sin kontrakt med Paris Saint-Germain, og han står desuden også i skyggen af Dani Alves, og han har tidligere givet udtryk for, at han ikke er tilfreds med tilværelsen i den franske storklub.

Annonce