Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Defensivt stål: Brøndby er tæt på at leje ungt Everton-talent

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
22.08.2019 Kl. 06:22
Den danske klub skulle være i avancerede forhandlinger med Everton om at leje 20-årige Beni Baningime.

Merseyside-klubbens manager Marco Silva har angiveligt givet grønt lys til, at unge Beni Baningime kan forlade Goodison Park til fordel for Brøndby Stadion. Det skriver Football Insider sent onsdag aften.

Superliga-klubben er én blandt flere som har forsøgt at bejle til den 20-årige defensive midtbanespiller, og skal man tro det engelske medie, så har danskerne overhalet konkurrenterne.

Baningime tilbragte sidste sæson på leje for Wigan, men fik blot spilletid i én kamp.  Derfor er The Toffees glade for at leje ham ud til en klub, hvor han med større sandsynlighed får den fornødne spilletid til at kunne udvikle sit spil.

 

Annonce