Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

"De Unge Fædre": Aston Villa-stjerne blev far som 14-årig

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
18.10.2019 Kl. 12:16
Wesley Moraes blev allerede far

Hvis man har set et afsnit af  De Unge Mødre, ved man, at det ikke altid er nogen dans på roser at blive forælder i en tidlig alder.

Det var dog en rolle, som Aston Villa-angriberen Wesley Moraes måtte påtage sig allerede som 14-årig, da han fik sit første barn.

– Jeg fik mit første barn, da jeg var 14. Det var en udfordring, for det var på det tidspunkt, at jeg forsøgte at slå igennem som professionel, udtaler brasilianeren til Sky Sports.

– Jeg måtte arbejde om dagen og tage til træning om aftenen.

Nogle ville måske sige, at den brasilianske Villa-spiller heller ikke gjorde tilværelsen nemmere for sig selv, da han efterfølgende fik sit andet barn som blot 16-årig.

Det hjalp ham dog med at holde motivationen til at slå igennem.

– Jeg fik mit første barn som 14-årig, og det næste kom, da jeg var 16. Da jeg fik mine børn, sagde jeg til mig selv, at jeg måtte gøre alt for at blive fodboldspiller, fortæller Wesley.

Men det er nemmere sagt end gjort, og Wesley måtte følge adskillige omveje, inden han endeligt fik sit store gennembrud.

– Jeg blev nødt til at skaffe penge til at forsørge mine børn. Jeg gik rundt og bad klubber om at signe mig, men de sagde "nej". Jeg nåede at spille for seks forskellige hold,  inden jeg fik chancen for at skifte til Slovakiet.

Det var slovakiske Trencin, som gav ham chancen for at bevise sit værd, og den lod den nuværende Aston Villa-spiller ikke passere.

Han scorede seks mål i 18 kampe og blev hentet til Club Brügge, hvor han brugte de seneste tre sæsoner inden sit store sommerskifte til Aston Villa.

Han ligner en granvoksen mand og har som bekendt allerede to børn, men Wesley er faktisk blot 22 og har derfor størstedelen af sine karriere foran sig.

 

Annonce