Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

De Ligt eller ingen: Solskjær indstiller midtstopperjagt

Af Jeppe Augustsen
13.06.2019 Kl. 19:05
Ole Gunnar Solskjær har ingen planer om at hente en ny midtstopper, da det formentlig ikke lykkes at få fat i Matthijs De Ligt.

Matthijs De Ligt har indtil videre været hovedpersonen i en af de helt store sager i dette transfervindue.

Hollænderen har været rygtet til Liverpool, Manchester United, Juventus, Barcelona og PSG, og det lader til, at det bliver franskmændene, der løber med hans underskrift.

Manchester United skulle efter sigende have tilbudt Matthijs De Ligt en kæmpe kontrakt, som han takkede nej til.

The Independent skriver nu, at Ajax-stjernen er den eneste midtstopper, som Ole Gunnar Solskjær ville gå all in på i dette transfervindue. Der er interesse i Harry Maguire og Kalidou Koulibaly, men prisen på de to er for høj til, at Manchester United vil gå efter dem, melder mediet. 

Ole Gunnar Solskjær vil derfor gå ind i den nye sæson med Victor Lindelöf, Phil Jones og Chris Smalling som midtstoppere, mens Eric Bailly og Axel Tuanzebe også vil få deres chancer i løbet af sæsonen.

Annonce