Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

De Jong & Co. er utilfredse: Afgørende møde i morgen

Af Jeppe Augustsen
10.07.2022 Kl. 19:03
Frenkie de Jong skal have et afgørende møde med Barcelona.

Frenkie de Jong er i de seneste måneder blevet rygtet kraftigt til Manchester United.

Barcelona og Manchester United har efter sigende været i forhandlinger i et stykke tid, og det har forlydt i både engelsk og spansk presse, at de to klubber skulle være enige om en grundlæggende pris på hollænderen. De sidste detaljer mangler dog fortsat at blive forhandlet på plads.

Der har også været meldinger om, at Frenkie de Jong ikke ønsker at forlade Camp Nou og vil fortsætte i Barcelona, og nu skriver Marca, at der vil være et afgørende møde i morgen mellem parterne.

Midtbanespilleren vender tilbage til Barcelona i morgen efter sin ferie, og sammen med sin agent, Ali Dursun, skal han have snak med Barcelona. Ifølge Marca er de Jong-lejren meget utilfredse med, hvordan det hele er blevet håndteret af klubben samt at hans kontrakt er blevet lækket i medierne.

Det er den økonomiske situation, der gør, at Barcelona vil sælge ham – medmindre Frenkie de Jong er villig til at gå væsentlig ned i løn. De ønsker nemlig at genforhandle hans kontrakt.

Er Frenkie de Jong ikke villig til det, kan Barcelona ikke se nogen anden udvej end at sælge ham.

Annonce