Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

De Bruyne: Indleder snart kontraktforhandlinger med Manchester City

Af Jeppe Augustsen
25.09.2017 Kl. 11:34
Kevin De Bruyne elsker tilstedeværelsen og vil snart indlede forhandlinger om en ny kontrakt.

Tilbage i 2015 skiftede Kevin De Bruyne fra Wolfsburg til Manchester City for en rekordsum af £55 millioner.

Med 23 mål og 41 assists i 97 kampe har den 26-årige belgier indtil videre været en fremragende signing.

Hans nuværende kontrakt udløber i 2021, og Manchester City planlægger at forlænge med Kevin De Bruyne, og han fortæller, at man snart vil begynde kontraktforhandlinger.

– Jeg er meget glad her. Det går godt, og jeg har ingen grund til at skifte. Projeket i Manchester City er fantastisk og det bedste for mig, siger De Bruyne til The Independent.

– Vi har ikke indledt forhandlinger om en kontraktforlængelse endnu. Vi besluttede os for at vente til transfervinduet sluttede. De har snakket med min agent. De ville have styr på transfervinduet først. Vi begynder snart at snakke om en ny kontrakt. 

– Det er ikke noget, der haster. Jeg har fire år tilbage af min kontrakt. Om det er fire, fem eller seks år, så ændrer det ikke meget, men det er dejligt, at klubben har tiltro til mig, slutter De Bruyne.

Annonce