Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Dårligt nyt: Brighton-profil ude i tre måneder

Af Morten Bruun Jørgensen
29.11.2023 Kl. 22:05

Roberto De Zerbi må undvære en af sine offensive profiler i det næste lange stykke tid. 

Det lignede lidt af et scoop, da Brighton til sidst i sommerens transfervindue lejede Ansu Fati i Barcelona, og den unge spanier har da også gjort det rigtig godt for den engelske klub. 

Nu er han dog blevet ramt af en skade, og der går lang tid, inden han igen kommer til at spille. 

Det bekræftede Brighton-manager Roberto De Zerbi på et pressemøde tidligere i dag, og nu er der kommet varighed på skaden fra mediet talkSPORT. 

Her går meldingen på, at Fati vil være ude i op til tre måneder med den muskelskade, som han pådrog sig i weekendens sejr mod Nottingham Forest. 

21-årige Fati har scoret fire gange i sine første 14 kampe for The Seagulls, der har ham på kontrakt resten af sæsonen.

Annonce