Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Danskere stopper ikke ved Southampton: Vil købe to nye klubber

Af Emil Plovgaard
24.03.2022 Kl. 21:23
I begyndelsen af januar fik Southampton nye ejere i form af Sport Republic, der er stiftet af danske Henrik Kraft og Rasmus Ankersen, og nu er man på udkig efter flere klubber til firmaet.
I begyndelsen af januar fik Southampton nye ejere i form af Sport Republic, der er stiftet af danske Henrik Kraft og Rasmus Ankersen.
 
Sport Republic ønsker at drive en model, hvor man driver flere fodboldklubber verden over, og Southampton blev altså firmaets første overtagelse i begyndelsen af året.
 
Men noget tyder på, at Ankersen og co. ikke stopper ved Southampton.
 
Ifølge Daily Mail, kigger Sport Republic på klubber i de bedste rækker i Holland, Belgien, Tyrkiet og Portugal.
 
Skulle Sport Republic have heldet med sig, kan investeringsgruppen nærme sig City Football Group eller Red Bull, der også har en række fodboldklubber under deres ejerskab.
 
Sport Republic overtog 80 procent af aktierne fra den daværende ejer, Gao Jisheng, mens Katharina Liebherr fortsat har minoriteten af aktierne i klubben med sine 20 procent.
Annonce