Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Dansker skal integreres på Arsenals førstehold denne sæson

Af Redaktionen
24.11.2021 Kl. 20:47

Nicklas Bendtner har stået i situationen, og nu kan Mika Biereth være den næste i rækken.

Den 18-årige angriber med dansk pas har nemlig imponeret så meget på Arsenals ungdomshold, at han i løbet af denne sæson skal integreres på klubbens førstehold.

Sådan lyder det hos lokalmediet football.london.

Han har i denne sæson scoret fem mål og lavet tre assists i 12 kampe for Arsenals reservehold, og for at udvikle ham yderligere har Arsenal nu planer om at hive ham op på førsteholdet i løbet af sæsonen, så han får mulighed for at snuse til seniorfodbold.

På længere sigt er det planen, at Biereth skal udlejes til et lavere rangeret hold i næste sæson for at samle erfaring på et førstehold.

Det minder også om det forløb, Nicklas Bendtner havde i sin tid hos Arsenal, hvor han tilbragte en sæson på udlån hos Birmingham, hvor han fik en masse spilletid i The Championship.

Biereth er noteret for fem U19-landskampe for Danmark, hvor han fik sin debut i starten af oktober.  

Annonce