Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Dårligt nyt for Tottenham: Stjerne skadet resten af sæsonen

Af Emil Plovgaard
10.04.2022 Kl. 20:48
Han blev skadet i lørdagens kamp mod Aston Villa.

Matt Doherty er ude resten af sæsonen, efter at han i går, lørdag, pådrog sig en skade mod Aston Villa.

Det erfarer Football London.

Den 30-årige irer har etableret sig som en nøglespiller på Antonio Contes mandskab i de seneste uger, og det er blevet til to mål og to oplæg fra hans fod i fem kampe.

Doherty pådrog sig en knæskade som en følge af en tackling fra hjemmeholdets Matty Cash, og selvom han forsøgte at spille videre ovenpå behandlingen, måtte han udskiftes.

Skadens omfang er blevet belyst, og Football London dokumenterer ved den lejlighed, at ireren må opholde sig på lazarettet de kommende 12 uger. Det holder ham ude af den resterende del af indeværende Premier League-sæson, ligesom han med al sandsynlighed ikke vil deltage i Irlands Nations League-kampe i juni.

Spurs kæmper om fjerdepladsen, der vil give direkte kvalifikation til Champions League-gruppespillet.

Annonce