Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Crystal Palace og Bournemouth kan skrive PL-historie for anden gang

Af Morten Bruun Jørgensen
04.06.2020 Kl. 06:44
Der er udsigt til, at Crystal Palace og Bournemouth skriver historie senere på måneden, mens en rekord også kan blive slået.

I december skrev Crystal Palace og Bournemouth sig ind i historien som de to første Premier League-klubber, der blev sendt live på Amazon – og nu kan de to klubber være klar til endnu en historieskrivning.

For ifølge the Telegraph er kampen mellem de to klubber den 20. juni klokken 20.45 udvalgt til at være den første Premier League-kamp nogensinde, der sendes live på BBC.

BBC har angiveligt tænkt sig at vise flere Premier League, når ligaen starter op igen fra den 17. juni, og måske kan der endda være endnu en rekord i spil.

For the Telegraph spekulerer i, hvorvidt Bournemouth mod Crystal Palace kan blive den mest sete Premier League-kamp nogensinde i britisk TV-historie.

På nuværende tidspunkt er rekorden 4,04 millioner seere til Manchester-derbyet på Sky Sports i april 2012, men eftersom endnu flere briter kan se BBC end Sky Sports, kan den rekord stå for fald.

Annonce