Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Crouch udpeger: Liverpool ville vinde alt med denne PL-stjerne

Af Rasmus Bendrup
13.06.2020 Kl. 18:59
Peter Crouch føler sig overbevist om, at Kevin De Bruyne ville være en perfekt tilføjelse til Liverpool, selvom det nok aldrig bliver en realitet.

Liverpool fører Premier League med en afstand på svimlende 25 point ned til Manchester City forud for genoptagelsen af sæsonen.

Derfor skulle man heller ikke umiddelbart tænke, at der er brug for en masse transfers denne sommer, men en tidligere profil peger nu på, hvem han godt gad se i klubben.

Peter Crouch mener nemlig, at Kevin De Bruyne ville være en perfekt tilføjelse til Liverpool-mandskabet, ligesom N'Golo Kanté og Philippe Coutinho desuden nævnes af den lange englænder.

– Hvis Liverpool hentede De Bruyne, så ville de vinde Premier League, Champions League og The Grand National (britisk hestevæddeløb, red.) næste år, joker Crouch til Goal.

– Sagen er dog den med Liverpool, at de ikke mangler meget. Liverpool har ikke bare gode spillere, de har gode karakterer og harmoni på træningsbanen. Hvis det var mig, ville jeg skabe plads til N'Golo Kanté, og hente Philippe Coutinho tilbage, så længe han var forberedt på at være en trupspiller.

Crouch spillede for Liverpool fra 2005 til 2008, og er blevet en kultfigur for klubbens fans grundet god humor og vigtige mål. Turen er desuden gået forbi klubber som Tottenham, Portsmouth og mange andre Premier League-mandskaber. 

Du kan vinde voldsomt fede Premier League-præmier på PLBOLDs Instagram-profil.

Det kan du læse mere om herunder:

Annonce