Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Cristiano Ronaldo går glip af 45 mio. kr. i bonusser

Af Emil Plovgaard
27.03.2022 Kl. 12:12
2021/22-sæsonen bliver fattigt på titler for Manchester United.
Cristiano Ronaldo går med stor sandsynlighed glip af bonusser til en samlet værdi af 45 millioner kroner.
 
Det er Daily Star, der bringer historien.
 
Sidste sommer skiftede Cristiano Ronaldo fra Juventus, hvor han tjente syv millioner kroner om ugen til Manchester United, hvor han må "nøjes" med fire millioner kroner ugentligt.
 
For at gøre op med forskellen, blev der lagt en masse præstationsbetingede bonusser ind i kontrakten, men en dårlig sæson for Manchester United gør, at de med al sandsynlighed ikke bliver indfriet i indeværende sæson.
 
Havde Manchester United vundet Champions League i indeværende sæson, ville Ronaldo have modtaget 22 millioner kroner i bonus, men klubben røg ud i ottendedelsfinalen til Atlético Madrid.
 
Andre dele af bonusserne indeholdt blandt andet en klausul om, at der ville blive udbetalt, såfremt Manchester United vandt Premier League.
 
Til gengæld kan han, efter alt at dømme, se frem til at modtage sine penge for den bonus, der omhandler topscorerprisen hos Manchester United. Med 18 mål i 33 kampe, er der nemlig et stykke ned til Bruno Fernandes ni mål.
Annonce