Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Courtois: Intet nyt hvad angår kontraktforlængelse

Af Rasmus Bendrup
21.11.2017 Kl. 16:20
Den belgiske stopper afslører, at der ikke er noget nyt at melde, når det kommer til hans kontraktforlængelse med Chelsea.

Chelsea har siden 2014 haft Thibaut Courtois som målmand, men han har været tilknyttet klubben længere. Han har været på kontrakt med Chelsea siden 2011, men var i årene 2011 til 2014 udlejet til Atlético Madrid med stor succes. 

Nu er forhandlingerne hvad angår en kontraktforlængelse dog gået i hårdknude. Det afslører Courtois selv.

– Angående min kontrakt, så må Chelsea jo snakke med min agent. Der er vist ingen ny udvikling. Lige nu har vi mange kampe, så det vil foretrække at tænke på, og så vil der være tid til at snakke om kontrakt i slutningen af sæsonen, siger Courtois ifølge The Evening Standard.

Thibaut Courtois tjener på nuværende tidspunkt omtrent 100.000 pund om ugen i Chelsea, men der spekuleres i, at han vil have en stor lønforhøjelse og nærmere søger at få 200.000 pund om ugen. 

Tilbage i juni afviste Courtois Chelseas første kontraktudspil som følge af at den tilbudte løn var for lav, og dette kan ende med at blive problematisk for klubben at håndtere.

Annonce