Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

City videre i FA Cuppen efter Agüero-kasse

Af Gustav Tornby
04.03.2020 Kl. 22:26
Manchester City spillede sig onsdag aften videre i FA Cuppen efter en 1-0-sejr over Sheffield Wednesday.

Tirsdag aften var det Chelsea, Sheffield United og Newcastle, der af Premier League-mandskaber spillede sig videre til ottendedelsfinalen af FA Cuppen. 

Onsdag skulle fire yderligere mandskaber i aktion. Leicester havde trukket Birmingham, Manchester City besøgte Sheffield Wednesday, mens Tottenham og Norwich stødte sammen. 

I den førstnævnte kamp skulle vi vente helt indtil 82. minut, før en scoring faldt. Den scoring stod højrebacken Ricardo Pereira for, da han flot headede bolden ind forbi Birgmingham-keeperen til 1-0 – en stilling, der endte med at holde indtil dommerens slutfløjt. 

På Hillsborough havde Pep Guardiola udtaget en relativt stærk startellever med spillere som Sergio Agüero, David Silva, Riyad Mahrez og Bernardo Silva. 

Føringsmålet kom efter 53 minutter ved Sergio Agüero efter oplæg fra Benjamin Mendy – og kampen endte ligesom Leicesters med en 1-0-sejr til Premier League-mandskabet. 

I London mødtes Tottenham og Norwich – og allerede efter 13 minutter kunne Spurs bringe sig på 1-0 ved Jan Vertonghen, inden Josip Drmic udlignede til 1-1 efter 78 minutter. Derfor forsøgte de to mandskaber at finde en vinder i forlænget spilletid, men da det heller ikke lykkedes, måtte de to hold ud i en straffesparkskonkurrence, hvor Norwich trak det længste strå. 

Efter kampene blev der samtidig trukket lod til kvartfinalen i FA Cuppen, der har givet os følgende kampe: 

Sheffield United – Arsenal

Newcastle United – Manchester City

Norwich – Derby eller Manchester United (spilles torsdag)

Leicester City – Chelsea

Annonce