Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

City-profil har ikke ondt af Liverpool: Vi var bedre end dem

Af Pelle Rigtrup
18.05.2019 Kl. 06:53
Manchester Citys Kevin De Bruyne har ikke ondt af Liverpool, der akkurat tabte kampen om det engelske mesterskab.

2018/19-sæsonen bød på en af de mest hæsblæsende mesterskabsdueller i mange år, da Manchester City i sidste spillerunde snuppede titlen for næsen af Liverpool. 

Jürgen Klopps tropper formåede ellers at hente hele 97 point, men det var akkurat ikke nok til at overgå Citys 98. 

Liverpool har dermed stadigvæk ikke prøvet at vinde Premier League-trofæet, men selvom klubben var tæt på, har Manchester Citys Kevin De Bruyne ikke ondt af dem: 

– Det er en bemærkelsesværdig bedrift at få så mange point, men i sidste ende var vi bedre end dem, udtaler han ifølge Sky Sports. 

– Jeg har ikke ondt af dem, for jeg tror ikke, at de ville have ondt af os. Jeg tror ikke, at der var nogen, som havde ondt af den måde, vi røg ud af Champions League på. Sådan er det. 

– Jeg ved, hvordan de har det, men vi er stadigvæk konkurrenter. Det har været en fantastisk kamp, men at have ondt af dem er at gå en smule for langt. 

Udover mesterskabet har Manchester City også vundet Carabao Cuppen, mens de senere i dag skal spille FA Cup finale mod Watford. Liverpool har dog også mulighed for at hente sølvtøj i denne sæson, da de 1. juni skal op mod Tottenham i Champions League-finalen. 

Annonce