Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

City- og Liverpool-fans raser: Flyt den kamp fra Wembley!

Af Emil Plovgaard
22.03.2022 Kl. 08:16
De to fanklubber er kommet med et opråb.
Når Manchester City og Liverpool i april skal mødes i semifinalen i FA Cuppen, vil der ikke køre direkte tog til London.
 
Hverken fra Manchester eller Liverpool.
 
Og det har fået de to fanklubber til at komme med et opråb.
 
– Ingen er overraskede. FA ved godt, at dette ville blive et problem, og de har alligevel intet gjort. De kunne have flyttet kampen til Old Trafford. Men for dem handler det kun om penge, ikke om tilhængere fra City eller Liverpool, lyder det fra Kevin Parker, som er talsperson for Manchester Citys officielle fanklub.
 
I en fælles udmelding fra Liverpools officielle fanklub og Citys 1894 Group, lyder det således:
 
– For alle involverede, bliver der ikke længere sagt "vi er på vej til Wembley", men "hvordan skal vi komme til Wembley?". I påskeweekenden, som kampen er skemasat til, er der ingen direkte tog til London fra hverken Liverpool eller Manchester.
 
– Vi beder begge klubber, FA og Wembley om at genoverveje, hvor kampen skal spilles, og først og fremmest have fans i hovederne.
 
Begge fanklubber vil arbejde på at sende ekstra busser afsted, hvis kampen ikke flyttes, men vejarbejde og tung trafik i og omkring London vil sandsynligvis forlænge rejsetiden markant.
Annonce