Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

City klar med 185 mio. kroner for landsholdskomet - men der skal mere til

Af Emil Eire Frerk Olsen
21.07.2021 Kl. 19:11
Manchester City er interesserede i Sportings 19 årige stjernefrø Nuno Mendes, der dog er noget dyrere, end The Citizens havde håbet.

Sporting Lissabons venstre back Nuno Mendes spillede sig i fjord til et imponerende professionelt gennembrud, da han i en alder af 18 år slog sig fast på Sportings titelvindende mandskab, mens Mendes ligeledes debuterede for det portugisiske landshold.

Af den grund er Manchester City, ifølge transferguruen Fabrizio Romano, pludselig meget interesserede i spilleren, som de ser et stort potentiale i. Langt større end i spillere som Mendy og Zinchenko. 

Selvsamme Romano erfarer hertil via sin Twitter profil, at Sporting er bevidste om interessen i Mendes, som de har sat et €50 millioner, atlså cirka 375 millioner kroner, prisskilt ovenpå.

Og det er noget mere, end hvad City var parate på.

Romano tilføjer, at The Citizens endnu har til gode at byde på spilleren, men at de i udgangspunktet skulle være beredte på at slippe i omegnen af 185 millioner kroner, altså det halve.

Dermed er det en nødvendighed, at begge parter bløder op, hvis en handel skal falde på plads, så vi vigtigst af alt kan få lov at følge et kæmpe talent udvikle sig i Premier League.

Nuno Mendes er kun lige fyldt 19 år, men han har allerede 44 førsteholdskampe for Sporting CV'et så vel som fem optrædener for Portugals landshold.

Annonce