Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

City fortsatte sejrsstimen mod West Bromwich

Af Redaktionen
28.10.2017 Kl. 16:12
Suveræne Manchester City fik lørdag en snæver sejr på udebane mod West Bromwich Albion.

Manchester City slog lørdag eftermiddag West Bromwich med 3-2 på The Hawthorns. Dermed vandt Pep Guardiolas tropper deres ottende sejr i Premier League på stribe.

Tyske Leroy Sané var endnu engang en af kampens store oplevelser. Han scorede sit sæsonmål nummer otte, da han fra 20 meter hamrede City på 1-0 efter godt 10 minutters spil. 

Tre minutter senere slog West Bromwich dog tilbage. Jay Rodriguez fik udlignet, da han modtog en bold fra Barry og lagde bolden uden om Ederson og i nettet til 1-1.

City kom sig dog hurtigt. Fernandinho scorede til 2-1, da han modtog bolden fra Leroy Sane og sparkede bolden fladt i nettet via et par afretninger fra WBA-forsvaret og til sidst stolpen.
 
West Bromwich fik slået luften ud i anden halvleg, da Raheem Sterling efter 64 minutter scorede til 3-1. Så gjorde det lidt mindre, at Matt Phillips i kampens sidste sekunder scorede til 3-2 for The Baggies, der var næstbedst kampen igennem.
 
Med sejren har City igen fem point ned til andenpladsen, hvor Manchester United ligger alene efter sejren tidligere lørdag mod Tottenham.
 
 
Annonce