Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

City følger med: Vil snuppe Ratcliffes førsteprioritet

Af Emil Plovgaard
24.03.2024 Kl. 17:13

Jarrad Branthwaite anses som en af de mest lovende forsvarsspillere i Premier League, og han tiltrækker sig nu interesse fra både Manchester City og Manchester United.

Efter en gennembrudssæson hos Everton, vælter det nemlig om sig med interesse for den unge englænder.

Everton har i øjeblikket den fjerdebedste defensiv i ligaen, hvor man kun har lukket 39 mål indtil videre i denne sæson.

En række faktorer har naturligvis bidraget til denne statistik, men Branthwaites præstationer er i den grad også en del af årsagen.

LÆS OGSÅ:

Ikke i tvivl: Tvangsnedrykning er et tema for Manchester City

Medie: Xabi Alonso har truffet skæbnesvanger beslutning

Ny melding: Chelsea bliver snart sigtet

Som følge af sin forrygende form for Everton, blev han for nylig udtaget til det engelske A-landshold.

De største klubber i Premier League følger nu også med. Således skriver Daily Mail, at Manchester City følger spillerens udvikling og overvejer, om der skal smides et bud af sted.

Manchester City råder allerede over et væld af midtstoppere i form af John Stones, Ruben Dias, Manuel Akanji, Nathan Aké og Josko Gvardiol, så der ville sandsynligvis skulle en afgang til, før en handel kan lade sig gøre.

Det er ikke kun City, der holder øje med Brnathwaite. Det samme gør Manchester United, Tottenham og selveste Real Madrid.

Den nye minoritetsejer i United, Sir Jim Ratcliffe, har gjort det til sin prioritet at hente en ny midtstopper i det kommende transfervindue, og her indgår 21-årige Branthwaite som et af de emner, man overvejer.

Efter udtagelsen af Branthwaite, fortalte Englands landstræner, Gareth Southgate, at han havde været vældigt imponeret over Branthwaites præstationeer.

– Jarrad har tilpasset sig rigtig godt, efter han vendte tilbage fra sit lejeophold i Holland.

– Han har vist modenhen, er meget komfortabel på bolden og træner godt sammen med vores gutter, lød det fra Southgate.

Annonce